Her er de oftest stillede spørgsmål

For at gøre det nemmere for dig at få svar på dine eventuelle spørgsmål, har vi her samlet dem vi oftest får. Er der stadigvæk noget du er i tvivl om, er du naturligvis velkommen til at skrive en besked eller ringe.

Hvad er Tummerum?

Tummerum ApS er et rejseformidlingsbureau som planlægger din firmatur i Danmark – destinationen er en overraskelse som vi bestemmer 😉

Vores mission er at skabe en unik og anderledes oplevelse som skiller sig ud fra en ordinær firmatur.   

Hvor bliver vi sendt hen?

Godt spørgsmål! Det kan vi jo desværre ikke fortælle jer, for så ville alt spændingen være forsvundet. Men vi håndplukker de bedste steder, hoteller, lokationer, aktiviteter og små perler rundt om i Danmark, som vi gerne vil have I skal opleve.

Hvornår og hvordan?

Du udfylder de specifikke afrejsedatoer som du/I kan tage af sted på, når du køber opholdet på siden her. Disse følger vi til punkt og prikke og sender jer ikke afsted på andre datoer. Har du særlige ønsker til hvornår på dagen I vil rejse eller checke ind, så skal du blot nævne dette i kommentarfeltet ved checkout.

Kort før afrejsetidspunktet (ca. en uge før) sender vi jer jeres endelige rejseoplysninger i en kuvert som indeholder selve destinationen, en vejrudsigt, information om aktiviteten(erne), pakkeliste forslag, kort opholdsguide med instrukser og info.

Hvad hvis vi har ét bestemt sted vi gerne vil til?

Så er Tummerum nok ikke det bedste match for jer lige nu. Fordi vi kan ikke garantere, at vi sender dig dertil. Faktisk vil vi helst ikke sende dig hen til et bestemt sted, hvis du bad om det, fordi så ville overraskelsen og spændingen være ødelagt – og så kunne du lige så godt booke direkte hos det sted på traditionel vis.

Hvad hvis vi ikke vil derhen, hvor I sender mig?

Forhåbentligt er det ikke tilfældet. Vi ved, efter at have rejst og boet i hele Danmark, at rigtig mange byer har så utrolig meget at tilbyde. Vi holder et åbent sind/mindset og opfordrer dig til at gøre det samme. Vi er sikker på, at vi vil kunne tilbyde dig nogle skjulte skatte lige meget hvor du skal hen. Måske forelsker du dig i en by eller et sted som du ikke kendte til tidligere eller havde besøgt.

Hvordan tjener vi vores penge spørger du måske?

Vi tager et lille service gebyr af budgettet (10%) for at planlægge og skræddersy oplevelsen med ophold og aktiviteter netop til dig. Resten går ubeskåret til booking af indkvartering samt udgifter til eventuelle aktiviteter. Du får en samlet faktura. Hvis du vil se de enkelte kvitteringer for dine reservationerne efter din tur, så sender vi dem meget gerne til dig. Ring eller skriv endelig hvis du har yderligere spørgsmål.

Hvordan ved vi hvad vi skal pakke med?

Der er ingen grund til bekymring. En uge før I skal afsted, sender vi anbefalinger til hvad I bør pakke (om der er noget særligt I bør tage med – som f.eks. badedragt eller vandrestøvler).

Hvor meget skal vi budgettere med til vores firmatur?

Det finder vi ud af sammen. Vi læser dit spørgeskema og kommer med et tilbud til dig tilpasset de ønsker og behov som er beskrevet i spørgeskemaet. Vores tilbud indeholder som standard: 

Overnatning, aktivitet(er), morgenmad og selve prisen.

Vi er meget åbne for, hvilke rammer du ønsker for din firmatur. Har du særlige ønsker eller krav, så udfyld det i spørgeskemaet. Så kommer vi med et tilbud til dig, du skal dog være opmærksom på, at vi ikke kan afsløre præcist hvad I skal lave.

Inkluderer budgettet både mad og aktiviteter?

Som standard garanterer vi som skrevet at dit køb dækker indkvartering, morgenmad samt minimum én aktivitet.

Herudover anbefaler vi andre gode aktiviteter, steder at se, restauranter at prøve mv. både på vej til destinationen og på din endelige destination.

Inkluderer mit budget transport?

Som udgangspunkt skal I selv sørge for transport – herunder selv dække udgifter til benzin eller andre transportmidler.

Vi kan dog sørge for transporten, hvis I ønsker det. F.eks. bustransport hvor hele firmaet kan køre samlet til og fra destinationen. Dette kan I oplyse i spørgeskemaet ved bestilling, hvis I ønsker det.

Hvornår kan vi senest booke turen?

Jo tidligere du booker desto bedre. Jo mere tid vi har til at planlægge din tur, desto bedre deals kan vi skaffe til dig. Du kan senest booke din tur op til fire uger før afrejse. Dette er grundet at vi har brug for tid til at garantere ledig indkvartering, aktiviteter mv.

Hvad hvis noget går galt mens vi er afsted på tur med jer?

Vi er der for dig! Det er både muligt at ringe på 52166123 eller skrive på info@tummerum.dk. Vi gør alt for hjælpe dig hurtigst og bedst muligt.

Dog er det vigtigt at nævne, at det er din/jeres egen forsikring som skal dække evt. personskader eller ulykker som måtte opstå på turen. Både på dig selv eller på andre personer eller genstande.

Hvordan fungerer betalingen?

I modtager en faktura. 

Hvad hvis vi gerne vil afsted i hverdagene?

Intet problem Ofte har medarbejdere allerede planer i weekenderne, hvorfor vi anbefaler at tage af sted i hverdagene hvis det er muligt.

Vores erfaring er også, at indkvarteringsstederne rigtig gerne vil have besøgene i hverdagene, så det giver blot flere muligheder for jer.

Hvad hvis vores konvolut bliver væk i posten?

Det er ikke et problem. Du får de samme informationer tilsendt på mail.

Modtag inspiration til lokale oplevelser og gode tilbud

Vi har respekt for dit privatliv, og spammer ikke

* skal udfyldes